Om initiativtagerne

Eva Fock og Peter Toft

Eva bag kenong ved et besøg i Mangkunegarans hof, SoloPeter, også bag kenong ved et besøg i Mangkunegarans hof, Solo

Eva Fock blev introduceret til gamelanmusik i midten af 1980’erne i forbindelse med musiketnologi-studiet i Amsterdam, og spillede gamelan gennem hele studietiden (4 år), både traditionel javansk (på Tropemuseet i Amsterdam hos Ernst Heins) og balinesisk musik (med gruppen Tirta) og ny kompositionsmusik, både til koncerter og som akkompagnement til dans og skyggespil (bl.a. i den moderne TV-opera 'Saidjah' af komponisten Boudewijn Tarenskeen med tekst fra Max Havelaar).

Erfaringerne fra prøverne på Tropemuseet i Amsterdam lagde grunden til ønsket om at skabe en lignende mulighed i Danmark, hvor Nationalmuseet har et tilsva­rende orkester stående. Det lod sig dog ikke gøre.

Med projektet ’På Tværs i Musik’ og hofprojektet på Frederiksberg Gymnasium i 2006 (læs mere under 'gamelan i skolen'), vågnede  gamelan­drømmene igen. De blev suppleret af en masterclass i Amsterdam 2007. I 2008 blev det til en studietur til Java. I 2009 fulgte rollen som organisator af en studietur til Java for musiklærere, efterfulgt af et internat for musiklærere med henblik på udvikling af konkrete undervisningsforløb. Gennem denne proces er mange af de gamle færdigheder fra Holland blevet genopfrisket og kombineret med ny viden om formidling af gamelanmusik i klasseværelset.

www.musiketnologi.dk

Kontakt Eva Fock: e.fock@adr.dk

 

Peter Toft er musiklærer på Frederiksberg Gymnasium. Mødet med den javanske gamelanmusik stammer fra arbejdet med projektet ’På Tværs af Musik’, ikke mindst arbejdet med et undervisningsforløb om hoforkestre, hvor den klassisk centraljavanske musik spillede en central rolle. Hvad der startede som et møde med musikteori og et kompositions­principper, voksede i løbet af 2006 til en række møder med den musikalske praksis, da Frederiksberg Gymnasium dannede ramme om gamelanundervisning i både 2006 og 2007. Han har ledet og udarbejdet flere undervisningsforløb som har inddraget den javanske musik på forskellig vis og har arbejdet med at udforske musikkens muligheder i klasseværelset, både som led i undervisning specifikt om javansk musik, og mere generelt som inspiration i forløb om komposition etc.

Med studieturen til Java i 2008 og rollen som organisator af turen i 2009 og det efterfølgende internat for musiklærere, har Peter de sidste par år opbygget en stor viden om musikken og dens rolle i samfundet, samt om hvordan den kan bruges i formidlingssammenhænge i Danmark.

Kontakt Peter Toft: pt@frederiksberggymnasium.dk